Kom, Kvinde, rejs dig, søg sit Hjem.

Snart stivner selv dit Aanderdrœt.
Det vilde Nordlys farer frem
og dœkker Himlen hist med Net
af istillagte Floder.
Hun svarer med et Klagestøn.
Aah ve! jeg kender denne Røst
og kaster mig med Graad og Bøn
fortvivlet ind mod hendes Bryst,
min egen Moders Moder.